Vedtægter for grundejerforeningen ”Broderskabet”
1. Medlemmer
Grundejerforeningen ”Broderskabet” består af ejerne af matr.nr. 393, 1081-1127 og 2197-2202 af Sundby Øster, samt de til disse hørende vejarealer matr. nr. 1128-1167..
2. Formål
Grundejerforeningens formål er at varetage og administrere de fælles veje og medlemmernes fælles interesser, herunder vejenes vedligeholdelse.
3. Kontingent
Til afholdelse af grundejerforeningens udgifter svares et kontingent pr. bebygget matrikelnr. Udover kontingent opkræves et beløb til afholdelse af udgifter til vedligehold af de private fælles veje. Dette beløb opkræves i lige dele. Dvs. udgifter til vejvedligeholdelse udført på foreningens eget initiativ eller efter påbud fra myndigheder, fordeles ligeligt på alle parceller med facade mod de i foreningens private fællesveje..
Der indbetales en gang årligt til kassereren. Opkrævningen udsendes i januar og kontingentet forfalder til betaling 15. februar med sidste rettidige indbetaling 1. marts. Bestyrelsen fastsætter, hvorledes evt. restancer skal inddrives og hvilke udgifter, der skal være forbundet hermed. Størrelsen af kontingentet for det kommende kalenderår fastsættes på den ordinære generalforsamling i oktober og skal fremgå af endeligt forslag til dagsorden.
4. Administration
Grundejerforeningen ledes og administreres af en bestyrelse, som vælges på den ordinære generalforsamling i oktober. Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer og to bestyrelsesmedlemmer. Desuden vælges to suppleanter. Til revision af grundejerforeningens regnskab vælges to revisorer og en revisorsuppleant. Valgene, der er gældende for to år foregår efter følgende retningslinier:
Ulige årstal: |
Formand |
Lige årstal: |
Næstformand |
For at opnå valg må kandidaten være til stede på generalforsamlingen eller skriftligt have angivet sin kandidatur. Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsesmøder afholdes efter behov, og kan enten afholdes fysisk eller digitalt, herunder ved kommunikation pr. mail eller lign. Bestyrelsens beslutninger kan forlanges indbragt for generalforsamlingen, hvis mindst et medlem af grundejerforeningen kræver det.
Grundejerforeningens regnskabsår er kalenderåret og regnskabet skal være afsluttet den 31. januar. Efter revision udsendes regnskabet til medlemmerne senest ifm. udsendelse af endelig dagsorden med bilag til generalforsamlingen. Regnskabet fremlægges til godkendelse på den årlige generalforsamling i oktober.
Kassebeholdningen må ikke overstige kr. 1.000. Beløb derover skal indsættes i et pengeinstitut og kan kun hæves med kassererens fysiske eller digitale underskrift.
5. Generalforsamling
Generalforsamlingen er grundejerforeningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling
afholdes hvert år i oktober og indkaldes, med angivelse af dato og sted, skriftligt med en måneds
varsel. Med indkaldelsen udsendes en foreløbig dagsorden. Forslag, der ønskes optaget på
dagsordenen, må være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Senest 8 dage
før generalforsamlingen udsendes den endelige dagsorden. Dagsordenen skal indeholde følgende
punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Indkomne forslag.
4. Regnskab for det foregende år.
5. Budget og kontingent for det kommende år.
6. Valg iflge vedtgterne.
7. Eventuelt.
Ad 5: Budgettet udarbejdes og godkendes af bestyrelsen og forelægges generalforsamlingen til orientering, mens kontingentet forelægges generalforsamlingen til beslutning.
Afgørelser på generalforsamlingen sker ved simpel stemmeflerhed af de fremmødte. Ved vedtægtsændringer kræves dog et flertal på 2/3 af de fremmødte. Der gives en stemme pr. kontingentindbetaling. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, med angivelse af dato, sted og dagsorden, skriftligt
med mindst 14 dages varsel. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis mindst 10 medlemmer,
med angivelse af punkter til dagsordenen, skriftligt til formanden anmoder herom. Disse
medlemmer har ubetinget pligt til at møde på generalforsamlingen. Bestyrelsen indkalder senest 14
dage efter en sådan anmodning til ekstraordinær generalforsamling. Bestyrelsen alene kan indkalde
til ekstraordinær generalforsamling.
Alt materiale vedr. ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger udsendes digitalt via foreningens mailingliste. Alle medlemmer af grundejerforeningen opfordres til at tilmelde sig mailinglisten. Tilmelder man sig ikke listen, så kan materiale 8 dage før generalforsamlingen findes på http://broderskabet.org
6. Ophævelse
Grundejerforeningen kan først ophæves, når det offentlige overtager alle veje, og når mindst ¾ af medlemmerne på en generalforsamling stemmer derfor.
Grundejerforeningens eventuelle midler vil da være at fordele ligeligt til alle kontingentbetalende medlemmer. Midler afsat til vejvedligehold fordeles ligeligt blandt de hertil betalende medlemmer.
Disse vedtægter er vedtaget på generalforsamlingen den 11. marts 1928, ændret på generalforsamlingen den 18. februar 1950, ændret på generalforsamlingen den 19. marts 1964, ændret på generalforsamlingen den 27. marts 1974, ændret på den ekstra ordinære generalforsamling den 25. maj 1983, ændret på generalforsamlingen den 27. marts 1990, ændret på generalforsamlingen den 7. november 2002 og ændret på generalforsamlingen 30. oktober 2019.
Hent filen
Grundejerforeningen Broderskabet